Tryg tilknytning skaber ro til udvikling
Tryg tilknytning er et vigtigt fundament for barnets trivsel og udvikling. Når barnet oplever, at en voksen er nærværende, tilgængelig og hjælper, når noget bliver svært, får barnet en grundlæggende følelse af sikkerhed.
Den trygge relation giver barnet mod til at lege, lære, udforske verden og indgå i fællesskaber. Barnet lærer samtidig, at dets følelser bliver taget alvorligt, og at der er hjælp at hente, når noget føles uoverskueligt.
Tryg tilknytning handler ikke om at være en perfekt voksen. Det handler om at være tilstrækkeligt nærværende og om at finde tilbage til kontakten, når noget bliver svært.
Kort fortalt:
Et barn udvikler sig bedst, når det oplever, at en voksen er tilgængelig, nærværende og hjælper barnet med at forstå og håndtere sine følelser.
Hvad er tryg tilknytning?
Tilknytning er den følelsesmæssige forbindelse, der udvikler sig mellem barnet og de voksne, som passer på det. Barnet har brug for voksne, der reagerer på dets signaler, beskytter det og hjælper det med at forstå sine oplevelser.
Når den voksne igen og igen møder barnet med omsorg og interesse, opbygger barnet tillid. Barnet får erfaring med:
- at dets behov bliver opdaget
- at det kan få hjælp, når noget er svært
- at følelser kan rummes og håndteres
- at voksne kan være stabile og til at stole på
- at barnet hører til i fællesskabet
Tryg tilknytning udvikles gennem mange små øjeblikke i hverdagen. Det kan være, når en voksen trøster barnet, hjælper det ind i en leg eller sætter ord på en svær følelse.
Den voksne som en sikker base
En tryg voksen fungerer som en sikker base for barnet. Det betyder, at barnet kan gå ud i verden og udforske, fordi det ved, at det kan vende tilbage til en voksen, der skaber tryghed.
Barnet kan for eksempel:
- undersøge nye omgivelser
- lege med andre børn
- prøve noget, der er svært
- øve sig i selvstændighed
- vende tilbage til den voksne for trøst eller hjælp
Når barnet oplever, at den voksne er tilgængelig, bliver det lettere at være nysgerrig. Tryghed og udforskning hænger derfor tæt sammen.
Barnet har ikke brug for, at den voksne fjerner alle udfordringer. Det har brug for en voksen, som hjælper barnet med at håndtere dem.
Tryg tilknytning hjælper barnet med at regulere følelser
Små børn kan ikke selv håndtere alle deres følelser. De har brug for voksne, der kan hjælpe dem med at finde ro, når de bliver bange, vrede, kede af det eller overvældede.
Det kan for eksempel ske, når den voksne:
- bevarer roen, selv om barnet er meget ked af det
- sætter ord på det, barnet oplever
- hjælper barnet med at sætte tempoet ned
- viser, at følelsen godt må være der
- hjælper barnet videre, når det igen er faldet til ro
Med tiden lærer barnet gradvist selv at genkende og håndtere sine følelser. Denne udvikling sker gennem mange gentagne erfaringer med voksne, som hjælper barnet med at finde ro.
Når et barn har det svært, har det ofte brug for kontakt før korrektion.
Før barnet kan lytte, lære eller ændre adfærd, kan det være nødvendigt at hjælpe barnet med at føle sig trygt igen.
Udviklende øjeblikke i hverdagen
Et udviklende øjeblik opstår, når en voksen er opmærksom på barnets behov og møder barnet på en måde, der støtter dets udvikling.
Det kan være:
- når en voksen trøster et barn, der savner sin forælder
- når barnet får hjælp til at sætte ord på en konflikt
- når en voksen følger barnets initiativ i legen
- når den voksne hjælper barnet ind i et fællesskab
- når et barn får tid og ro til at fortælle om noget svært
- når den voksne reparerer kontakten efter en konflikt
Det er ikke nødvendigvis de store samtaler eller særlige aktiviteter, der betyder mest. Ofte er det de små gentagne øjeblikke, hvor barnet mærker: Du ser mig. Du hjælper mig. Jeg hører til.
Når barnet mærker, at det hører til
At høre til er afgørende for barnets trivsel. Barnet har brug for at opleve sig som en betydningsfuld del af fællesskabet – både i familien, dagtilbuddet og skolen.
Den voksne kan støtte barnets oplevelse af tilhørsforhold ved at:
- hilse på barnet og vise glæde ved at se det
- være nysgerrig på barnets oplevelser
- hjælpe barnet ind i lege og fællesskaber
- lægge mærke til barnets initiativer
- tage barnets følelser og perspektiv alvorligt
- vise, at der er plads til barnet, også når det har en svær dag
Når barnet oplever at høre til, får det bedre mulighed for at deltage, lære og udvikle sig sammen med andre.
Når der mangler tid og nærvær
Trygge relationer kræver tid, opmærksomhed og stabile voksne omkring barnet. Hvis der er for få voksne til mange børn, kan det blive vanskeligt at være tilgængelig i de situationer, hvor barnet har brug for hjælp.
Det kan betyde, at vigtige udviklende øjeblikke går tabt. Et barn, der har brug for trøst, kan komme til at vente. Et barn, der står uden for en leg, kan have svært ved at finde ind i fællesskabet. Og et barn, der er overvældet, kan få sværere ved at finde ro.
Det handler ikke nødvendigvis om manglende vilje hos de voksne. Det handler også om de rammer og ressourcer, de voksne arbejder under.
Når voksne har mulighed for at være nærværende, øges chancen for, at de kan opdage barnets signaler og reagere, før mistrivsel vokser sig større.
Nærvær er ikke ekstra omsorg. Det er en forudsætning for, at barnet kan føle sig trygt, forstået og som en del af fællesskabet.
Hvad kan voksne gøre i hverdagen?
Alle voksne omkring barnet kan være med til at styrke tryg tilknytning. Det kræver ikke særlige metoder, men opmærksomhed på relationen og barnets signaler.
Du kan blandt andet:
Læg telefonen væk, søg øjenkontakt og vis barnet, at du har tid til at lytte.
Sig for eksempel: “Jeg kan se, at du blev ked af det, da legen stoppede.
Det kan ske ved hjælp af øjenkontakt. Et smil, et kram eller ved at tale i en beroligende stemme.
Vis interesse for det, barnet leger med, fortæller om eller undersøger.
Fortæl barnet, hvad der skal ske, og hjælp det med overgange mellem aktiviteter.
Hvis kontakten bliver svær, så vend tilbage til barnet og vis, at relationen stadig er tryg.
Del observationer og bekymringer med forældre, kolleger eller andre relevante voksne omkring barnet.
Når relationen bliver svær
Ingen voksne er nærværende hele tiden. Alle kan blive trætte, miste tålmodigheden eller reagere på en måde, de bagefter fortryder.
Det afgørende er ikke, at relationen aldrig bliver udfordret. Det afgørende er, at den voksne hjælper med at genoprette kontakten.
Det kan for eksempel være ved at sige:
“Jeg blev vred før, og det blev for meget. Det var ikke din skyld. Jeg er her stadig, og vi finder ud af det sammen.”
Når den voksne tager ansvar og vender tilbage til barnet, lærer barnet, at konflikter kan løses, og at relationer kan holde til svære øjeblikke.
Tryg tilknytning er blevet et fælles ansvar
Barnets tryghed skabes til en start primært hos sine forældre som primære omsorgspersoner.
Men i fx. dagtilbuddene skabes trygheden af relationerne til de voksne omkring barnet i hverdagen, derfor kan ansvaret ikke placeres hos én voksen alene. Forældre, pædagoger, lærere og andre fagpersoner spiller alle en vigtig rolle.
Det kræver fælles opmærksomhed på:
- hvordan barnet trives
- hvilke signaler barnet viser
- hvordan barnet indgår i fællesskabet
- om barnet får den støtte, det har brug for
- hvordan de voksne omkring barnet samarbejder
Derfor er det helt afgørende, at der er kompetente voksne nok i tilbud til børn gennem deres opvækst.
Når de voksne deler viden og arbejder i samme retning, bliver det lettere at skabe kontinuitet og tryghed for barnet.
Vil du være en del af fællesskabet?
Når barnet mærker: “Jeg er ikke alene. Der er en voksen, der hjælper mig,” får det et stærkere grundlag for at vokse og trives.
Fagligt grundlag
Teksterne bygger på den klassiske tilknytningsteori, som blandt andre er udviklet gennem John Bowlbys og Mary Ainsworths arbejde. Den er desuden inspireret af nyere dansk, praksisorienteret faglighed om relationer, nærvær og udviklende øjeblikke, blandt andet Rikke Yde Tordrups perspektiver.
Teksterne er en sammenfatning.
Forslag til litteratur
– Tordrup, Rikke Yde: Udviklende øjeblikke (2019), Akademisk Forlag.
-Tordrup, Rikke Yde: Tryg tilknytning i vuggestuen (2021), Dansk Psykologisk Forlag.
– Bowlby, John: Attachment and Loss, Volume 1: Attachment 1969).
– Bowlby, John: A Secure Base: Parent-Child Attachment and Healthy Human Development (1988).
– Ainsworth, Mary D. S. m.fl.: Patterns of Attachment: A Psychological Study of the Strange Situation(1978).
