Pressemeddelelse

Børns Værd er bekymret over den markante forskel mellem forældrenes tilfredshed med dagtilbuddene og den kvalitet, som nationale undersøgelser observerer i børnenes hverdag. 88 procent af danske forældre er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns dagtilbud.

Det er positivt. Og det er i høj grad en anerkendelse af det personale, der hver dag tager imod vores børn, skaber relationer og får hverdagen til at hænge sammen.

Men samtidig viser den nationale kvalitetsundersøgelse fra EVA og VIVE, at kun omkring 9 procent af børnehavestuerne har god pædagogisk kvalitet, mens en betydelig andel vurderes til at have utilstrækkelig kvalitet. Den forskel bør få alarmklokkerne til at ringe.

Ikke fordi forældrene tager fejl. Men fordi undersøgelserne måler noget forskelligt – og fordi vi som samfund er nødt til at forstå, hvad det betyder.

Man kan godt være tilfreds med sit barns dagtilbud, uden at dagtilbuddet nødvendigvis leverer den kvalitet, som børn har brug for. For eksempel så er der ingen spørgsmål i undersøgelsen, hvor forældre bliver spurgt ind til normering eller nærvær.

Tilfredshed er ikke det samme som kvalitet

Forældre vurderer naturligt dagtilbuddet ud fra deres egen oplevelse. De møder en pædagog, der tager godt imod deres barn. De oplever et barn, der har venner, leger og måske glæder sig til at komme afsted. Det er vigtigt.

Men forældrene kan ikke nødvendigvis se, hvad der sker på stuen, når der er få voksne til mange børn. De kan ikke nødvendigvis vurdere kvaliteten af de pædagogiske interaktioner, mulighederne for fordybelse, den faglige refleksion eller kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø gennem hele dagen.

Det kan en systematisk kvalitetsundersøgelse til gengæld.

Derfor skal vi passe på med at bruge høj forældretilfredshed som dokumentation for, at kvaliteten er høj nok.

Vi bør stille et større spørgsmål

For Børns Værd handler det ikke om at vælge mellem forældrenes oplevelser og forskernes observationer. Vi skal lytte til begge dele. Spørgsmålet er, hvad forskellen fortæller os.

For hvis næsten ni ud af ti forældre er tilfredse, samtidig med at kun omkring én ud af ti børnehavestuer vurderes til at have god kvalitet, har vi brug for at forstå, hvad der sker imellem de to tal.

Stiller vi de rigtige spørgsmål, når vi måler på tilfredshed – er vi gode nok til at måle, om vores velfærd faktisk leverer den kvalitet, børnene har brug for?

Er forældrenes høje tillid i virkeligheden også et udtryk for den enorme indsats, som pædagogisk personale lægger hver dag for at få en presset hverdag til at fungere?

Og er der en risiko for, at vi som samfund accepterer et lavere kvalitetsniveau, fordi hverdagen trods alt fungerer – set fra forældrenes perspektiv?

Børn skal ikke nøjes med, at vi er tilfredse

Børns Værd mener, at vi skal hæve ambitionen.

Målet bør ikke være, at forældrene er tilfredse med dagtilbuddene. Målet bør være, at børnene får den kvalitet, de har brug for.

Forældrenes tilfredshed er vigtig. Personalets faglighed er afgørende. Men ingen af delene kan stå alene som mål for kvalitet.

Vi har brug for at se på hele kæden:

Er forældrene tilfredse? 
Har børnene det godt? 
Er kvaliteten høj?
 Har personalet gode nok rammer?
Forebygger vi mistrivsel?
Og får vi grebet ind tidligt nok, når et barn begynder at få det svært?

Det er de spørgsmål, der bør drive vores børnepolitik.

For vi bør ikke være tilfredse med et system, bare fordi det fungerer godt nok for nogen børn.

Vi skal være ambitiøse nok til at spørge, om det fungerer godt nok for hvert enkelt barn.

Nanna Kornerup Nielsen
Forperson, Børns Værd

Presse:

Tlf. 2521 3631

Mail:kontakt@boerns-vaerd.dk