I anledning af folketingsvalget 2026 har vi sendt et åbent brev og to videoer med konkrete spørgsmål til de aktuelle udfordringer børneområdet i Danmark. Vi har sendt brevet mm. til samtlige politikere for at gøre opmærksom på – og sikre -børns behov, muligheder og interesser i valgkampen og i det videre politiske arbejde.
Vi har fortsat en meget stor samfundsmæssigt udfordring, hvor børn ikke har “et politisk” mandat ind i de politiske prioriteringer, hvilket betyder at beslutninger og tiltag, der vedører børn, oftest slet ikke inddrager deres perspektiver eller medtænker, hvilke konsekvenser det netop kan have for børn og unge.
Her på siden vil vi dele politikernes svar løbende, som vi får dem ind – se nederst. Nedenfor kan du læse vores brev.
Spørgsmål til politikere:
Ud over spørgsmålene i det åbne brev, har vi et ønske om at få svar på tre spørgsmål, som lyder:
Svar fra partier eller politikere:
Du kan her læse de besparelser, som enkelte politikere eller partier er kommet med på de tre spørgsmål. Siden vil blive opdateret løbende, som de kommer ind. Det er et ønske for os, at have svar, så alle partier er repræsenteret. Svar deles ind efter parti.
Listen:
- Radikale Venstre
- Alternativet
Radikale Venstre
Julie Herdal Molbech
har svaret:
1) Kvaliteten i dagtilbud – kun 9 % med god kvalitet
Ja. Det ville kræve handling med det samme.
Når kun 9 % af dagtilbuddene vurderes til at have god kvalitet, taler vi om noget helt grundlæggende for vores børn – nemlig deres trivsel, udvikling og tryghed. Det er ikke et område, hvor man kan se tiden an.
Vi skal sørge for:
- at sikre bedre normeringer og tid til nærvær,
- at styrke efteruddannelse og faglig sparring for pædagoger,
- og at skabe mere fleksible rammer, så kvalitet ikke drukner i bureaukrati.
2) Inklusion af børn med særlige behov uden ressourcer
Nej. Jeg ville ikke gentage en fejlslagen model.
Vi skylder både børn, forældre og fagpersonale at lære af erfaringerne. Inklusion kan kun fungere med de nødvendige ressourcer og for de børn, som rent faktisk kan trives i folkeskolen. Andre børn skal have et specialtilbud, der passer til dem.
Området kræver fx ressourcer til at:
- afsætte midler til flere specialpædagoger og støttetimer,
- sikre målrettet kompetenceudvikling af personalet,
- og skabe et tættere samarbejde mellem almen- og specialområdet, så børn får reel inklusion – ikke blot fysisk placering i et fællesskab, de ikke kan trives i.
3) Et godt pædagogisk fællesskab for alle børn og unge
Ja. Alle børn har ret til at være en del af et trygt, udviklende fællesskab i deres dagtilbud, skole eller fritidstilbud. Det må ikke afhænge af postnummer.
Jeg ville arbejde for:
- nationale minimumsstandarder for pædagogisk kvalitet,
- flere hænder og bedre faglige miljøer i dagtilbud og skoler,
- og stærkere samarbejde mellem faggrupper og kommuner, så ingen børn falder mellem stolene.
Freja Eva Lockenwitz
har svaret:
1) Ja. Børneområdet er det vigtigste for mig – og burde være det for alle. For når vi bygger børn godt op, bygger vi også samfundet godt op.
Forskningen er ret klar: stabile relationer til nærværende voksne i de tidlige år er helt afgørende for børns trivsel, udvikling og senere læring. Derfor er kvaliteten i daginstitutionerne helt fundamental.
Samtidig er danske børn blandt dem i verden, der starter tidligst og tilbringer flest timer i institution. Når vi institutionaliserer vores børn så meget, skylder vi dem også, at kvaliteten er helt i top.
Radikale foreslår et massivt Børneløfte, der skal løfte daginstitutioner og skoler markant. Det handler blandt andet om:
• Bedre normeringer og flere uddannede pædagoger
• Bedre løn- og arbejdsvilkår for pædagoger
• Højere faglig kvalitet i dagtilbud
• Mere fleksibel barsel og bedre muligheder for familier i de tidlige år
Det er også vigtigt at huske, at investeringer i børns trivsel er noget af det mest samfundsøkonomisk kloge, vi kan gøre. Hvis vi investerer tidligt i børn, forebygger vi senere mistrivsel, specialindsatser og sociale problemer.
2) Nej. For mig at se kan inklusion i almenområdet kun fungere, hvis den følges af de nødvendige ressourcer og faglige værktøjer. Ellers er det i praksis bare en besparelse, som ikke gavner nogen, hverken de børn, der har særlige behov, eller de andre elever i klassen. Og heller ikke lærerne, som i så fald bliver sat i en umulig situation.
Hvis vi vil have flere mellemformer og lykkes bedre med inklusion, kræver det blandt andet:
• Mindre klasser
• Flere lærere og pædagoger
• To-voksenordninger i undervisningen
• Specialpædagogisk viden og støtte
Forskningen viser ret tydeligt, at inklusion kun fungerer, når der følger ressourcer, kompetencer og faglig støtte med. Ellers risikerer vi at skabe mistrivsel både for de børn, der skal inkluderes, og for resten af klassen.
3) Ja. Klubber og fritidstilbud spiller en enormt vigtig rolle i børns og unges liv. Mange unge efterspørger i dag positive fællesskaber, hvor der er plads til at være sig selv og udvikle sig sammen med andre.
Samtidig er skoledagen i Danmark blevet meget lang, og der er ofte for lidt plads til leg, kreativitet, kunst og kultur – selvom vi ved, at netop de aktiviteter styrker både trivsel, sociale relationer og indlæring.
Klubberne kan og bør være Danmarksmestre i fællesskab, leg, kreativitet og relationer – og derfor skal alle børn og unge have adgang til gode fritidstilbud med kompetente voksne.
Alternativet
Helene Brydensholt
Har svaret:
Ja det ville jeg og Alternativet. Og det gjorde vi faktisk også da denne rapport kom ud, hvor vi foreslog at der blev indført landsdækkende tilskudsordning til pasning af eget barn indtil skolestart og med den højeste sats, så flere forældre der kan og vil, kunne tage omsorgen hjem. Vi vil have reelle minimimsnormeringer, en grundnormering for alle børn, og her spiller både et langt mere familievenligt samfund og fleksibelt arbejdsmarked en væsentlig rolle. Mindre institutionstid og mere familietid. Vores motto er, OMSORG FØRST.Vi vil stoppe inklusion som en spareøvelse. Og nej til en runde 2! Der er ingen mening i at presse børn og unge ind i den samme snævre ramme. Hverken økonomisk eller menneskeligt. I Alternativet vil vi styrke folkeskolen så den kan skabe en hverdag udfra den nødvendige økonomi og faglighed. Vi skal samtidig øge de specialiserede tilbud og behandlingsskoler. Det er de investeringer der altid kommer igen. Alle børn og unge har ret til et godt liv!Ja i Alternativet vil vi styrke klubber, SFO’ER og fritids og foreningsliv så børn og unge kan træde ind i de fællesskaber som de mærker meningsfulde, trygge og sjove! Det analoge liv skal vi gøre meget mere for, for det er her i de relationer, at trivsel og udvikling folder sig bæredygtigt ud. Vi arbejder i Alternativet ud fra de trivselsøkonomiske principper og her er det ALTID en god investering at understøtte fællesskaber mellem mennesker.
Kender du en politiker, som skal have muligheden for a dele sine svar herinde, så skriv til kontakt@boerns-vaerd.dk