Børnenes Kampdag 2025

Børnenes Kampdag – husk, at alle børn har rettigheder!

Den 20. november markerer vi Børnenes Kampdag – en vigtig påmindelse om, at børn ikke bare er små voksne. De er individer med egne rettigheder. Det var netop denne dag i 1989, at FN vedtog Børnekonventionen, og i dag har mere end 190 lande skrevet under. Det gør den til verdens mest tilsluttede menneskerettighedskonvention.

Børn har rettigheder – uanset hvem de er

Børns rettigheder gælder alle børn, uanset nationalitet, køn, social status, religion eller kultur. Hvert barn har ret til:

• Overlevelse og sundhed
• Tryghed og beskyttelse mod overgreb
• Læring og uddannelse
• En bæredygtig fremtid
• At blive set og behandlet som individ med egne rettigheder

Hvad betyder det for danske børn?

I Danmark har vi ratificeret Børnekonventionen, men den er ikke inkorporeret i dansk lovgivning. Selvom Danmark har forpligtet sig til at følge konventionen, er den altså ikke gjort til en del af dansk lov – som fx i Norge, hvor den har været inkorporeret i mange år.

Det betyder blandt andet:

• Konventionen kan ikke automatisk bruges direkte i danske domstole.
• Dansk lov har forrang, hvis der opstår konflikt mellem lovgivning og konventionsbestemmelser.
• Børn i Danmark har ikke altid de samme juridiske muligheder for at få deres rettigheder håndhævet som børn i lande, hvor konventionen er inkorporeret.

Hvis konventionen blev inkorporeret, ville den blive et tydeligt og bindende grundlag for myndigheder, kommuner og domstole, og det ville styrke børns retssikkerhed markant.

Hvad betyder det helt konkret?

Børn har stadig rettigheder, men de fungerer ikke som direkte “lovparagraffer”. Børnekonventionens rettigheder gælder folkeretligt, og Danmark skal overholde dem, men fordi konventionen ikke er en del af dansk lov, kan et barn ikke blot henvise til en artikel i konventionen og kræve, at den håndhæves i en dansk domstol.

I praksis afhænger barnets rettigheder derfor af dansk lovgivning, som bør være udformet i overensstemmelse med konventionen. Myndigheder, domstole, kommuner og skoler skal bruge konventionen som rettesnor, ikke som lov. De kan bruge den som fortolkningsgrundlag for at forstå, hvordan dansk lov bør anvendes, men de behøver ikke følge den, hvis dansk lov siger noget andet.

Det kan skabe “huller” i beskyttelsen

Manglende inkorporering kan føre til situationer, hvor dansk lov ikke helt lever op til Børnekonventionens standarder, eller hvor børn ikke kan få deres sag prøvet direkte op mod konventionens artikler. Dette gælder især i områder som:

• Anbringelsessager
• Udlændingesager
• Retssikkerhed for anbragte børn
• Børns ret til at blive hørt

FN’s Børnekomité kan kritisere Danmark, hvis praksis ikke følger konventionen. Men deres udtalelser er ikke juridisk bindende og hjælper ofte kun på politisk niveau – ikke i den konkrete sag for et barn.

For børn betyder det, at Børnekonventionen kan påvirke lovgivning og praksis til fordel for børnene. Samtidig kan det være en ulempe, at børn ikke direkte kan kræve deres rettigheder i danske domstole. Hvis dansk lov er mindre beskyttende end konventionen, er det dansk lov, der gælder.

Hvad betyder den manglende inkorporering for inklusionsdagsordenen?

I Danmark handler inklusionsloven om, at flere børn skal inkluderes i almindelige klasser frem for specialklasser. Loven giver kommuner og skoler mulighed for at beslutte, hvordan børn med særlige behov kan inkluderes, og fastsætter krav til støtteforanstaltninger, fx specialpædagoger. Dog giver loven ofte et skøn over, hvor meget støtte der kan gives.

Børnekonventionen slår fast, at barnets tarv skal være et grundlæggende hensyn (artikel 3), at børn har ret til uddannelse (artikel 28) og ret til at blive hørt i beslutninger, der vedrører dem (artikel 12).

Når konventionen er ratificeret, men ikke inkorporeret, betyder det konkret for inklusionsarbejdet, at skolen eller kommunen først og fremmest skal følge dansk lov (inklusionsloven). Børnekonventionen kan bruges som fortolkningshjælp – fx ved spørgsmål som: “Hvad er bedst for barnet?” eller “Hvordan sikrer vi barnets ret til uddannelse og deltagelse?” – men barnet kan ikke direkte kræve, at kommunen følger konventionens standard, hvis dansk lov giver mindre støtte.

Eksempel:
En elev har brug for ekstra støtte for at kunne gå i almindelig klasse. Inklusionsloven giver kommunen mulighed for at yde støtte. Børnekonventionen siger, at barnet har ret til uddannelse og skal høres. Hvis kommunen giver mindre støtte end barnets behov, kan man bruge konventionen som argument, men der er ingen garanti for, at det vinder frem i en dom – kun dansk lov er bindende.

Samlet vurdering

Børnekonventionen kan styrke barnets sag moralsk og politisk og påvirke, hvordan loven tolkes. Men fordi den ikke er inkorporeret i dansk lov, ændrer den ikke automatisk, hvor meget støtte et barn får under inklusionsloven.

Inklusionsloven sætter altså rammerne. Børnekonventionen giver strengere og mere barn-fokuserede standarder, men uden inkorporering er det ikke direkte muligt at håndhæve i retten. Det betyder, at børns rettigheder kan blive “bløde” – afhængige af, hvordan kommunen fortolker loven, fremfor at være juridisk bindende.

På Børnenes Kampdag minder vi derfor om, at alle børn har rettigheder, og at vi skal arbejde for, at disse både respekteres og håndhæves – også her i Danmark.

Oversigt: