fbpx

Pressemeddelelse: Ny alliance

Udsendt den 31. august 2025 kl. 08.00

 

Børns Værd fylder tre år og bliver en del af Forbyggelsesalliancen: Vi vil forebygge mistrivsel blandt børn

 

Når Børns Værd i dag den 31. august fejrer sin treårs fødselsdag, sker det med en markant nyhed: Foreningen indgår et strategisk alliance med Danica. Målet er at styrke det forebyggende arbejde for børn i Danmark og sikre, at flere børn og unge trives i hverdagen.

“Børns mistrivsel er en af de største udfordringer i vores samfund. Vi tror på, at forebyggelse virker – men kun hvis vi investerer i det i tide. Derfor glæder vi os over, at Danica inviterer os med i dette samarbejde. Sammen kan vi nå længere ud og forhåbentlig tidligere ind i børns liv med viden, indsatser og de nødvendige ressourcer”, siger Nanna Kornerup Nielsen, forperson i Børns Værd.

Fælles ansvar – fælles handling

Danica, en af Danmarks største pensionsselskaber, har gennem længere tid haft fokus på forebyggelse og mental sundhed – både for voksne og børn.

“Vi ser tydeligt, at børns trivsel i dag hænger tæt sammen med de liv, vi som voksne lever – både nu og frem. Når vi investerer tid i forebyggelse for børn, investerer vi i et mere robust og sundt samfund, siger Camilla Thind Sunesen i Danica.

Tre år – og kun lige begyndt

Børns Værd blev stiftet i 2022 med en klar vision:

Danmark skal være det bedste land at være barn og ung i. Dette betyder, at Børns Værd vil sikre børn  de bedste muligheder for at trives og få et godt liv – ved at forebygge mistrivsel. Foreningen arbejder for politisk handling, stærkere faglighed og flere forebyggende ressourcer tæt på børn i hverdagen.

“Vi er stolte af, hvad vi har opnået på bare tre år – men vi er langt fra færdige. I en alliance med Danica tager vi næste skridt i kampen for at forebygge mistrivsel blandt børn og unge. Vi skal sammen sikre, at forebyggelse ikke kun er en god idé – men en reel prioritet i vores samfund, siger Nanna Kornerup Nielsen.

Samarbejdet i Forebyggelsesalliancen indebærer et fælles arbejde mod Forebyggelsesalliancens hovedformål, som er at løfte den danske forebyggelsesindsats. Forebyggelsesalliancen blev i 2023 etableret med formålet at bidrage aktivt til, at Danmark får en national forebyggelsesstrategi frem mod 2035 med forpligtende målsætninger. Læs mere

På billedet ses tv. udviklingsdirektør i Danica Camilla Thind Sunesen, th. forperson i Børns Værd Nanna Kornerup Nielsen, ved det Forebyggelsespolitiske Topmøde august 2025.

For yderligere information, kontakt:

Nanna Kornerup Nielsen, Forperson Børns Værd, Tlf:2521 3631, Mail:kontakt@boerns-vaerd.dk

 
Om Børns Værd

Børns Værd arbejder for at styrke det almene børneområde og sætter fokus på den forebyggelse, der er i at sikre alle børn de bedste rammer og muligheder for at trives i deres hverdag. Foreningen fungerer som en medlemsorganisation, der er politisk uafhængig og samarbejder med kommuner, virksomheder og eksperter i børns udvikling.

Om Danica

Danica er en af Danmarks største pensionsudbydere og arbejder aktivt med bæredygtighed, sundhed og forebyggelse som en del af sin samfundsansvarlige strategi.

 

 
Læs mere om medlemsskab af Børns Værd 
Bliv sponsor

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *